RECIPES

Appelsin/grape salat med avocado og feta

salat-med-grape-appelsin

Jeg har ikke altid været særlig vild med salater. Min mave har altid været mere interesseret i kød, kartofler, pasta og søde sager. Men efter jeg stoppede på gymnasiet, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke kun kunne leve af dette og samtidig holde formen. Siden da er salat faktisk blevet en stor del af min daglige kost, og jeg har efterhånden gjort mig en del erfaringer, hvad angår gode salater. Jeg har f.eks. fundet ud af, at der slet ikke behøver at være salat i en salat og at frugt (især appelsin, melon, blåbær og jordbær) og kerner (solsikkekerner og græskarkerner) kan være med til at sætte prikken over i’et på en lækker salat.

Jeg er ret vild med denne salat med appelsin og grape, som kommer godt rundt om både teksturer og smage. Et rigtigt hit, der både kan spises alene til frokost eller med et stykke kød til aften. Til har jeg lavet en dressing på honning og sennep, som også kan bruges på andre salater og smager fantastisk (-;

OPSKRIFT – Appelsin/grape salat med avocado og feta (2-4 pers.):
Salat: Frisk spinat (alt efter hvor meget grønt du vil have i), 2 røde grape, 2 appelsiner, 2 avokado, 50 g feta

Dressing: 1 spsk. dijon sennep, 1 stor tsk. honning, salt, peber, 1/2 dl balsamico eddike, 1,5-2 dl olivenolie

Fremgangsmåde: 

  • Salat: Skyl spinatbladene og læg dem i en skål eller på en tallerken.
  • Skær avokado, appelsin og grape ud, og læg dem oven på spinaten. Tilsæt også feta.
  • Dressing: Pisk sennep og honning sammen.
  • Tilsæt balsamico og pisk godt.
  • Tilsæt olien lidt efter lidt under stadig piskning. Tilsæt lidt vand, hvis den er for tyk.
  • Smag til med mere eddike eller olie.

Follow on Bloglovin’ – Like on Facebook – Follow on Instagram

salat-med-avocado-grape-fetasalat-med-grape-appelsin-feta

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply